Lige siden jeg var barn, har jeg skabt meget ud af lidt. Det er nu blevet min levevej at gøre min egen og andres hverdag til et lille eventyr. Gennem de sidste 10 år har jeg brugt det offentlige rum som min legeplads og de som har øjnene åbne, bliver draget med ind i eventyret.
Jeg har gjort mig mange overvejelser hvad angår livet og jeg har til tider følt, at meningen med det hele var svær at få øje på. Livet er kort og ofte ikke særlig nemt eller spændende. Jeg har valgt at bruge min kreativitet og eventyrlyst til at gøre mit eget og andres liv mere farverigt og meningsfuldt. Gennem gadekunst, aktivistiske interventioner, rygmærker, skrald, humor og performance inviterer jeg de nysgerrige med ind i mit hverdagseventyr. Et eventyr som forsøger at skabe relationer, nærvær, forundring og ikke mindst forandring.
Mit foredrag er uformelt og humoristisk, men med skarpe holdninger til livet og samfundet. Jeg medbringer altid en taske fyldt med kunst og andre effekter der binder mine historier sammen og komplementerer billederne vist på projektor.

Foredraget er egnet til kunstinteresserede samt alle der vil inspireres til at gøre deres hverdag en lille smule mere eventyrlig og revolutionær.
- Rygmærker
- Selvpromovering i det offentlige rum
- Abe performance
- Kunst på storskrald
- Skraldemad
- Genbrugstøj
- Penneven med en drabsmand
- Hvorfor jeg i 2016 valgte at blive veganer
- Dyrerettighedsaktivisme
- Små fine og sjove historier fra eget liv
Ring eller skriv til mig og få et uforpligtende tilbud på et foredrag tilpasset jeres behov og interesser.